Til Damhusengen Skole har vi monteret og leveret mobile rumdelere, hvor æstetik, akustikregulering, funktionalitet og sikkerhed går op i en højere enhed.
Målet var at skabe møbelløsninger, der ikke blot faldt naturligt ind i skolens arkitektur, men som også kunne modstå hverdagens slid i et aktivt læringsmiljø.
I en brandtest af rumdelerne på DBI opnåede vi en brandklassificering på D-s1,d2

En model af fronten til rumdelerne klar til at blive testet af DBI
Mens det oprindelige krav lød på brandklasse D-s2,d2, overleverede vi via vores rådgivning og materialevalg en løsning, der opnåede den bedre klassificering D-s1,d2. Dette sikrer en væsentlig lavere røgudvikling i tilfælde af brand.

Resultatet er et stilfuldt og funktionelt læringsmiljø, hvor brandsikkerheden er dokumenteret ned til mindste detalje.
Design: Sara Bruck / Nøhr & Sigsgaard

Lamellerne er udført i 20 mm halvstaf monteret med 5 mm afstand. Overfladen er udført i matlakeret alpefyr.
Ryglæn er udført i koldskum beklædt med læder.
