Brandcertificeret inventar til en af Københavns største skoler
Til Damhusengen Skole har vi monteret og leveret mobile rumdelere, hvor æstetik, akustikregulering, funktionalitet og sikkerhed går op i en højere enhed. Projektet var særligt spændende, fordi vi fik brandtestet hele vores modulopbygning for at imødekomme projektets strenge krav til brandsikkerhed.
Robusthed og dokumenteret sikkerhed
Målet var at skabe møbelløsninger, der ikke blot faldt naturligt ind i skolens arkitektur, men som også kunne modstå hverdagens slid i et aktivt læringsmiljø.
Skoleinventar i brandklasse D-s1,d2
Et centralt element i projektet var overholdelsen af brandsikkerhedsstandarder. Mens det oprindelige krav lød på brandklasse D-s2,d2, overeleverede vi via vores rådgivning og materialevalg en løsning, der opnåede den bedre klassificering D-s1,d2. Dette sikrer en væsentlig lavere røgudvikling i tilfælde af brand.
Resultatet er et stilfuldt og funktionelt læringsmiljø, hvor brandsikkerheden er dokumenteret ned til mindste detalje.
Fakta om projektet
Bygherre: Københavns Kommune
Kunde: Enemærke & Petersen
Arkitekt: Sara Bruck / Nøhr & Sigsgaard
Foto: Sara Bruck / Nøhr & Sigsgaard / JJI
Classification: D-s1,d2 for den fulde opbygning
FSC/ PEFC certificering: FSC Mix 70%
Inventarleverance
- 5 stk. mobile akustik-rumdelere med ryghynder beklædt med læder
