• +45 4483 0208
  • Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Baltorpbakken 5, 2750 Ballerup
Carlsberg Central Office

Carlsberg Central Office


Nanoperforerede paneler optimerer akustikken – helt diskret 

 
 
Akustikregulering er et vigtigt element i al moderne arkitektur. Nogle gange kan man bruge de akustikregulerende elementer – f.eks. slidser og huller i forskellige dimensioner – som grafisk udsmykning. Andre gange ønsker man en kombination af akustikregulering og en visuelt glat overflade.
Det sidste har været tilfældet i Carlsbergs nye hovedsæde. Arkitekterne valgte her at anvende Gustafs finerede paneler som dekorativ vægbeklædning. Det gav mulighed for at bruge nanoperforeret overflade, hvor akustikregulering var ønsket, og glatte paneler hvor det ikke var nødvendig – og dermed bevare helhedsindtrykket. Panelerne som beklædning på døre og låger lader også dem indgå som en del af helheden.
JJI har leveret Gustafs glatte og nanoperforerede paneler som vægbeklædning i gangarealer og fællesområder, samt som lofter i nicher. Derudover har vi også leveret paneler til Vahle Døre samt paneler til køkkenlåger og låger til lockers til Individuelt Køkken Design.
Hædrende omtale i Årets Byggeri 2020
Dommerbetænkning:
"Carlsbergs nye hovedkontor er et gedigent byggeri til punkt og prikke, og det kan holde i mange, mange, mange år. Med respekt for det miljø, hvori det er skabt, og for de kvaliteter, området har haft og nu vil blive ved med at have. Det understreger Carlsbergs interesse og gentagne investeringer i den bydel, som har tilhørt Carlsberg i generationer. Produktionen og indtægten har jo forladt stedet. Men Carlsbergs ånd, og Carlsbergs interesser i området, er fuldstændig intakt."


Fakta om projektet

 

 

Bygherre: CCO Carlsberg
Arkitekt: C.F. Møller
Kunde: Snedkerfirmaet Intern A/S / Hovedentreprenør Aarsleff
Foto: Tine Bek
Brandcertificering: B-s1,d0 for den fulde opbygning

Akustikelementer

  • Produktnavn og -type: Gustafs væg- og loftpaneler
  • Kernemateriale: Fibergips
  • Overflade:  Fineret med mørkrøget eg, lakeret
  • Perforering: Nanoperforerede og glatte
  • Akustikfilt: Special Nano-akustikdug
  • Montageprincip: Skjult på montageskinner
  • Formater: Projektspecifikt
  • Mængde: 1800 m2

Tilbage til oversigt

Kunde

Carlsberg Central Office

Dato

20. marts 2023

Kategorier

Akustik, Akustikpaneler, Gipskerne, Glatte paneler, Nanoperforering

jji akustik og inventar