• +45 4483 0208
  • Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Baltorpbakken 5, 2750 Ballerup
DTU Biosfæren

DTU Biosfæren


Akustiske og arkitektoniske elementer går hånd i hånd i det store atrium

 
JJI Akustik & Inventar har som underentreprenør for Enemærke & Petersen A/S stået for håndværket med de mange kilometer lameller, som præger byggeriet.
I alt 45.000 løbende meter egetræsstave er blevet produceret og monteret med stor præcision i overgangen fra loftflade, vægge og under de hængende rum, samt afslutninger omkring vinduespartier og døre.
Lamellerne er produceret i amerikansk hvideg på overfladen, med en kerne af tæt birkekrydsfinér for at skabe stabilitet. Råmaterialet er brandimprægneret – Jodsaltimprægneret – og samlet i kassetter.
Lameller i loft har et snit på 40×30 mm, på vægge 40×40 mm.
Tømrerprisen 2017
DTU modtog i 2017 tømrerprisen sammen med arkitektteamet Rørbæk og Møller Arkitekter/Christensen & Co Arkitekter.
Priskomitéen peger på, at det vellykkede samarbejde mellem bygherre, arkitekt og de udførende håndværkere har været forbilledligt.
Et af de arkitektoniske hovedgreb i Biosfæren er brugen af finerede egetræslameller. ’Det er en utraditionel og kreativ måde at bruge træ på, så et nøgent og ’hårdt’ rum forvandles til et rum hvor akustik, design, lyse farvetoner i træet og formerne i de enkelte lameller og disses spil med hinanden smelter sammen til et helt nyt udtryk.’
’Rummet fremstår som noget, der kunne være hentet fra fremtiden, men egetræets glød er velkendt, så rummet på samme tid er en ukendt og kendt størrelse – hvor det gode håndværk er synligt overalt.’
Det var den lille egetræslund, som måtte fældes for at gøre plads til byggeriet, som var ophavet til ideen om egetræspanelerne.
I 2018 vandt det ekstraordinære atrium i Biosfæren det hæderkronede tyske arkitekturmagasin Details “Special Prize Inside”.
German Design Awards 2025 - "Excellent Architecture" 
I 2025 blev Rørbæk og Møller Arkitekter og Christensen & Co. Arkitekter er blevet tildelt den højeste anerkendelse i kategorien ’Excellent Architecture’ ved German Design Awards 2025 for projektet DTU Life Science & Bioengineering B202.  German Design Awards er en af verdens mest prestigefyldte designpriser, der hylder enestående design og arkitektur. Prisen uddeles af German Design Council, som har siden 1953 har fremmet designkvalitet og innovation på tværs af brancher. Med kun 12 guldvindere i arkitektur-kategorien globalt, placerer denne anerkendelse bygningen blandt de mest visionære arkitektoniske projekter i verden.



Fakta om projektet


Bygherre:
DTU

Arkitekt: Rørbæk og Møller / CCO Arkitekter

Kunde: Enemærke og Petersen

Foto: Adam Hvidt

Brandcertificering: B-s1,d0 for de enkelte elementer

Anerkendelser: 2017 Tømrerprisen

2018 Special Prize Inside (Arkitekturmagasinet Details)

2025 Guld fra German Design Awards 2025

Akustikelementer

  • Produktnavn og -type: Signatur Lamelkasetter
  • Kernemateriale: Birkekrydsfinér
  • Overflade: Egefinér
  • Akustikfilt: FR75 / FR450 Sort
  • Montageprincip: Skjult
  • Mængde: 45.000 lbm lameller

Tilbage til oversigt

Kunde

DTU Biosfæren

Dato

20. marts 2023

Kategorier

Akustik, Akustiklameller, Kerne i træ

jji akustik og inventar