Perforerede akustikpaneler i perfekt forløb
Den nye tilbygning til Horsens Gymnasium er et moderne læringsbyggeri med lyse og indbydende faglokaler til de samfunds- og naturvidenskabelige fag. Der er masser af lysindfald, plads til gruppearbejde, ”fagtorve” til de enkelte fag samt en samlingssal med 1.500 pladser. Med til projektet hører også en ekstra sportshal.
Brandtestet og godkendt som B-s1,d0 for den fulde opbygning
Det er blevet en selvfølge at tage højde for den akustiske kvalitet i et byggeri. Til Horsens Gymnasium har arkitekterne valgt Signatur Perforeret med finér i eg. Signatur-serien udmærker sig ved at være brandtestet og godkendt som B-s1,d0 for den fulde opbygning, dvs. inklusiv underlag i form af stål/brandimprægnerede lægter og stenuld og helt ud til og med det yderste lag lak.
Perforerede akustikpaneler i store flader kan løses på flere måder. Hvert enkelt panel kan afsluttes med en plan frise i valgt bredde, eller man kan, som i dette projekt, vælge at formatere pladerne så perforeringen fremstår fortløbende. Det kræver stor præcision i produktionen og ved montering.
Et andet dekorativt greb er samspillet mellem de sorte glatte paneler og de perforerede plader, der har fået en klar lak.
Fakta om projektet
Bygherre: Horsens Statsskole & Horsens Gymnasium
Arkitekt: C.F. Møller Architects
Kunde: MT Højgaard
Foto: Brahl Fotografi
Brandcertificering: B-s1,d0 for den fulde opbygning
Akustikelementer
- Produktnavn og -type: Signatur Glat og Perforeret
- Kernemateriale: Birkekrydsfinér
- Perforering: ø16 c/c 32 mm
- Overflade perforerede paneler: Eg
- Akustikfilt: A270 0,8 mm, sort
- Overflade glat panel: Indfarvet sort lak
- Montageprincip: Skjult
- Formater: Projektspecifikt
- Mængde: 580 m2